
Mit navn er Katja Raasø, og jeg brænder for at hjælpe mennesker med at finde ro, retning og forandring – både i det indre og i livet omkring dem.
Gennem hypnose, coaching og foredrag støtter jeg dem, der mærker, at noget skal være anderledes. Måske er du ramt af stress, sidder fast i gamle mønstre, eller står midt i en livsforandring. Uanset hvad du kommer med, møder jeg dig i øjenhøjde – uden dom og med fuld respekt for din proces.
Min tilgang er ærlig, nærværende og tryg. Jeg tror ikke på hurtige løsninger, men på varige forandringer, der starter indefra – i dit tempo og med dig i centrum.
Når jeg holder foredrag, kombinerer jeg viden med hverdagsnær formidling, og jeg elsker at skabe rum, hvor vi både kan grine, mærke og reflektere.
Her er plads til at være menneske. Og du er hjerteligt velkommen – præcis som du er.